23948sdkhjf

RGS Nordic flytter på Aalborg havn

Nordjysk miljøsamarbejde indgået.

Miljøvirksomheden RGS Nordic, der arbejder med behandling af forurenet jord, industrispildevand og genanvendelse af bygge- og anlægsaffald og driver flere end 35 modtage- og behandlingsanlæg i Danmark, Sverige og Norge, er rykket ind på Savannevej 2 på Aalborg havn.

- Når vi vælger at udvide med endnu et anlæg på Aalborg havn, er det fordi, vi ser en oplagt mulighed for at gøre en forskel for miljøet. Vi får her en grund med en god beliggenhed, der giver os gode muligheder for at håndtere byggeaffald herfra fremover. Vi ser frem til at styrke samarbejdet med Aalborg Havn, som vi kender særdeles godt – og som ligesom os selv prioriterer miljø og energi højt, siger regionsdirektør Jan Glerup fra RGS Nordic.

Med udvidelsen i det nordjyske forfølger RGS Nordic både sin vækststrategi om at være ledende aktør på sit felt i Norden – og sine visioner om at gøre en reel forskel for miljøet. Det sker blandt andet med afsæt i cirkulær økonomi, hvor jord og byggeaffald behandles, så det kan genanvendes i nye byggeprojekter.

- Vi har fokus på at udnytte ressourcerne og holde dem i et konstant kredsløb, hvor materialerne kan bruges igen og igen. Når vi for eksempel knuser beton og lader den indgå i produktionen af ny beton, så har vi skabt en cyklus, der kan gentages igen og igen til stor gavn for miljøet, lyder det fra bæredygtighedschef Ebbe Naamansen fra RGS Nordic.

Aalborg Havn og RGS Nordic har samarbejdet gennem mange år, siger Claus Holstein – administrerende direktør i Aalborg Havn:

- Vi tror på, at vi i samspil med RGS Nordic kan gøre en forskel for miljøet. Derudover er vi glade for at udvide samarbejdet med en så anerkendt aktør i branchen som RGS Nordic, der med skarpe visioner for miljøet er en stor gevinst for havnen og for byen. Vi har kendt RGS Nordic igennem mange år, så vi ved, at vi her får en pålidelig og professionel samarbejdspartner, siger Claus Holstein.

RGS Nordic forventes at flytte ind på den nye grund i løbet af foråret.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.06