Ny formand i Horsens Havn
Efter kommunalvalget ser det ud til, at DF’eren Claus Kvist Hansen fra årsskiftet kan sætte sig i formandsstolen for Horsens Havn.
Byrådet i den østjyske by har godkendt fordelingen af bestyrelsespladser partierne imellem, og Claus Kvist Hansen skal formelt vælges som ny formand ved det første bestyrelsesmøde i havnen efter nytår. Han afløser Flemming Ejlersen, der har været forman i et års tid.
Bestyrelsen består fremover af syv politisk udpegede medlemmer samt en repræsentant for medarbejderne, som dog ikke har stemmeret. Dette medlem er endnu ikke udpeget.
Ud over Claus Kvist Hansen består bestyrelsen fra nytår af næstformand Per S. Andersen (S), Ole Dahl Kristensen (V), Bjarne Sørensen (SF), Anne V. Kristensen (V), Allan Hjorth (C) samt Børge Sørensen (S).