23948sdkhjf

Ny direktør til CLS

Nordjysk videnscenter præsenterer stærk profil.

Center for Logistik og Samarbejde (CLS), det selvstændige videnscenter i Aalborg Havn-koncernen, har netop præsenteret 56-årige Frans O. Høyer som ny på direktørposten.

Frans O. Høyer har de seneste år drevet egen konsulentvirksomhed, og inden da var han blandt andet ansat som direktør hos Dansk Skaldyrcenter, erhvervschef på Mors, marketingchef hos Alfa Laval, markedschef hos Lego samt erhvervs- og eksportkonsulent i Vejle Erhvervsråd.

Jesper Raakjær, bestyrelsesformand i CLS:

- Frans har solid erfaring med ledelse og udvikling af innovative, vidensbaserede organisationer. Og han har med stor succes bidraget til en positiv udvikling i en række virksomheder og styrket lokal og regional erhvervsudvikling. Vi er overbeviste om, at han er den helt rette mand til at styrke det spirende samarbejds- og vidensmiljø mellem danske havne – og bidrage til at accelerere væksten i Aalborg, Nordjylland og de danske havnesystemer generelt, siger Jesper Raakjær.

Den nye direktør selv glæder sig til at blive en del af videnscentret:

- CLS er et dynamisk videnscenter for logistik og samarbejde, og jeg glæder mig rigtig meget til at blive en del af det spændende og nytænkende projekt. Ja, i det hele taget til at få mulighed for at bidrage til udviklingen i den danske havnesektor og havnerelaterede virksomheder, siger Frans O. Høyer.

Frans O. Høyer tiltræder som direktør hos Center for Logistik og Samarbejde den 1. januar 2018.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.079