23948sdkhjf

Muligheder for dansk søfart i Ghana

Danske Rederier deltager i afrikansk statsbesøg.

I disse dage besøger Dronning Margrethe, udenrigsminister Anders Samuelsen og en dansk delegation bestående af blandt andet brancheorganisationen Danske Rederier Ghana.

På dagsordenen er blandt andet at tale om rammerne for den fortsatte vækst i det vestafrikanske land.

I 2015 etablerede Danmark og Ghana et myndighedssamarbejde, hvor der blev sat fokus på mulighederne for at styrke Danmarks position og danske virksomheders muligheder i Ghana og Vestafrika. Det samarbejde nyder Danmark – og ikke mindst dansk skibsfart - godt af i disse dage, mener Danske Rederier.

- Vi er naturligvis meget glade for det store stykke arbejde, ambassaden og vores maritime vækstrådgiver laver sammen med de ghanesiske myndigheder. Den tætte daglige kontakt til de lokale myndigheder er meget værdifuld for dansk skibsfart. Det har vi senest set i forbindelse med den nye handelshindrende lovgivning, som blev foreslået fra ghanesisk side her i efteråret. Her var de allerede tætte relationer afgørende for, at vi fik en god løsning, siger Anne H. Steffensen, administrerende direktør i Danske Rederier.

Det danske statsbesøg i Ghana finder sted i dagene 23.-25. november.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.07