23948sdkhjf

GLS er stadig et godt sted at arbejde

Fastholder femteplads i Good Place to Work-kåring.

Pakke- og kurervirksomheden GLS Denmark blev for nylig kåret til den femte bedste arbejdsplads i Danmark i kategorien for store arbejdspladser, som Great Place to Work står bag. Nøjagtig som selskabet gjorde sidste år.

Ikke en givet topplacering

Udnævnelserne sker blandt andet på baggrund af selskabernes egne medarbejderundersøgelser, hvor 88,3 procent af medarbejderne har svaret, og hvor tilfredsscoren lå på 86 procent – en fremgang på 4 procentpoints i forhold til sidste år.

Men det resultat var på ingen måder givet, siger Karsten Klitmøller, general manager i GLS Denmark:

- Med de udfordringer pakkemarkedet har stået og står overfor, så var vi på ingen måde sikre på, at vores medarbejdere for andet år i træk ville sende os op blandt top fem i Danmark. Hos GLS Denmark er vi utrolig stolte over det skulderklap, vi har fået af vores medarbejdere, siger Karsten Klitmøller, der fortæller, at selskabet i udgangspunktet blev en del af Good Place to Work for at finde ud af, hvad der virker – og ikke virker - GLS Denmark.

- Vi blev en del af Great Place to Work for nogle år siden, da vi gerne ville vide, hvor vi lå i forhold til andre danske virksomheder i vores størrelse, når det gælder en god arbejdsplads. Det var og er stadig en god ramme for os til at finde ud af, hvad der virker, og hvad der ikke gør - og ikke mindst hvad vi skal have yderlige fokus på, siger Karsten Klitmøller.

GDP-certificering

GLS Denmark blev desuden for nylig også GDP-certificeret (Good Distribution Practice), hvilket betyder, at virksomheden er godkendt til transport af humanmedicinske produkter, kvalitet, sikkerhed og hygiejne under pakketransporten samt certificeret til ikke-temperaturfølsom transport.

- At vi nu er GDP-certificeret, baner vejen for nye, branchespecifikke aftaler. Medicinal- og farmaindustrien har kun ganske få logistikløsninger at vælge imellem - og vi er glade for, at vi nu kan tilbyde dem denne service, siger Karsten Klitmøller.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.063