23948sdkhjf

Statsministeren på besøg hos BSC

Shippingvirksomhed i Hundested fik fint besøg.

Statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) besøgte mandag eftermiddag Baltic Shipping Company på hovedkontoret i Hundested. Her mødte han en virksomhed, der i fjor omsatte for 285 mio. kroner og i år forventer at vokse til 427 mio. kroner.

Da statsministeren og hans følge ankom til Baltic Shipping Company (BSC) var en del af de ansatte i fuld sving med at losse coasteren RUBYN for 2.033 ton kunstgødning netop ankommet fra Kaliningrad i Rusland. Travlheden på havnen er et meget præcist billede på hverdagen i shippingfirmaet, som for et par uger siden og for andet år i træk blev hædret af Dagbladet Børsen som Gazelle-virksomhed.

Effektiv og fleksibel

Det oplyser BSC i en pressemeddelelse

Foran fire TV-skærme, der viser coasternes positioner og fragter, fortalte administrerende direktør Ronnie Hulstrøm til statsministeren, at BSCs arbejdsfilosofi er fleksibilitet og optimering over korte distancer:

- Søvejen er ofte den korteste afstand mellem A og B. Et af vores skibe fragter nemt og hurtigt lige så meget gods som 100 lastbiler på landevejene. Og så er vi fleksible. Hvis en kunde ringer i sidste øjeblik og skal bruge et skib i morgen… så skaffer vi et skib.

Under besøget, der varede en time, spurgte statsminister Lars Løkke Rasmussen blandt andet, om BSC kan tiltrække arbejdskraft nok til at imødekomme den voldsomme vækst.

- Sagtens. Vi har ingen problemer med at tiltrække nogle af branchens dygtigste folk. Vores ansatte kommer fra hele Sjælland og kører gerne til Hundested. Vi har lynende travlt, men vi lægger også stor vægt på, at det skal være sjovt at gå på arbejde… det trækker folk til.

Kommunalvalg

Halsnæs Kommunes borgmester Steen Hasselriis (V) fulgtes med statsminister Lars Løkke Rasmussen, og statsministeren spurgte interesseret til samarbejdet mellem kommunen og shippingfirmaet.

- Vi har en tæt og god dialog. For eksempel med jobcentret. Vi synes, det er vigtigt at vise socialt ansvar og derfor har vi haft fire ledige i praktikforløb hos os. To af dem er i dag fastansatte, en tredje var ansat i seks måneder, og den fjerde kom hertil for en måned siden,” fortalte Ronnie Hulstrøm.

- Vi lægger vægt på at skabe job, der kan føre til fastansættelse. Dybest set handler det jo om at se muligheder… eller som vi plejer at sige: Hvis der er en badebro, ser vi en havn.

Til den fremmødte presse pointerede statsminister Lars Løkke Rasmussen netop dette:

- Baltic Shipping er et godt eksempel på, at et tæt samarbejde med kommunens jobcenter har stor indflydelse på at få flyttet folk fra passiv forsørgelse til arbejde.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.109