23948sdkhjf

Søren Skou: Tilfreds med Q3-aftaler

Mærsk-fokus på den underliggende drift.

I en skriftlig meddelelse er der hos Mærsk-toppen ikke det store fokus på gruppens samlede minus på knap 10 mia. kr. i tredje kvartal.

I stedet ligger det topchefen Søren Skou mest på sinde at adressere den underliggende drift i selskabets Transport & Logistics-division, der noterede flot fremgang.

Energi-separation

Ses der isoleret på den underliggende drift, noterede Mærsk-gruppen fremgang i tredje kvartal. Alene containerskibene hos flagskibet Maersk Line formåede at skabe et overskud på 1,4 mia. kr., hvor samme tal for tredje kvartal 2016 lød på et større underskud.

Men særligt sommerens cyberangreb og store nedskrivninger af værdierne i selskabets olie- og energidivision – herunder særligt hos Maersk Drilling – betød, at Mærsk-gruppen samlet tabte cirka 9,9 mia. kr. i Q3 2017.

Søren Skou, administrerende direktør i A.P. Møller-Mærsk A/S, adresserer i en skriftlig meddelelse fra koncernen ikke specifikt gruppens store underskud i Q3, men fokuserer i stedet på koncernens succeser i kvartalet.

- Jeg er tilfreds med de aftaler, der blev indgået i tredje kvartal, med Total S.A.’s køb af Mærsk Olie og Gas A/S samt A.P. Møller Holdings køb af Maersk Tankers A/S, hvilket tyder på en solid fremgang i separationen af energi-forretningerne. Hvor løsningerne for Maersk Drilling og Maersk Supply Service endnu først skal nærmere defineres inden udgangen af 2018, vil det fremtidige Mærsk yderligere udnytte sin styrkeposition i Transport & Logistics-divisionen, lyder det fra Søren Skou.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078