23948sdkhjf

Grønnere færgefart

Flere danske færgerederier arbejder målrettet for en grønnere færgefart.

Danske færger årligt flytter over 32 mio. passagerer og betydelige mængder gods. Det viser ikke bare, hvor vigtig færgefarten er for den samlede danske infrastruktur. Det betyder også, hvor vigtigt den indsats som en række danske færgerederier gør for at gøre færgefarten grønnere.

Derfor lancerer Færgerederierne nu en kampagne på de sociale medier om den stadigt grønnere færgefart under sloganet 'Sejl med os'.

Rundt omkring i de danske farvande er der en række færgeselskaber, som arbejder med hybriddrift – hvor batterier dækker en del af energiforbruget – har fokus på energioptimering eller er i gang med en fuldstændig overgang til at bruge LNG (flydende naturgas) eller el til fremdrift af færgen. Det er en tydelig udvikling, som forventeligt vil fortsætte, da grønnere alternativer på flere stræk kan gå hånd i hånd med fornuftig forretningsudvikling. Det sætter Færgerederierne nu et samlet fokus på.

- Færgeselskaberne har vist en klar vilje til at investere i grønnere løsninger, og det har samtidig været muligt at rejse de offentlige udviklingsmidler, som er afgørende for at drive forandringen. Endelig har man lovgivningsmæssigt også skabt bedre vilkår for eksempelvis eldrift. Samlet set så blinker det danske færgekort i højere og højere grad grønt, og det vil vi gerne markere med den kommende kampagne, fortæller Jakob Ullegård, direktør i Danske Rederier med ansvaret for færgerne.

Elafgift

Han henviser til, at Folketinget eksempelvis for godt et år siden besluttede at sænke elafgiften for de mindre færger. Tilsvarende har aftalen om at fjerne den såkaldte PSO-afgift – som ellers har været en betydelig hindring for at omstille til eldrift – også godt et år på bagen. Begge dele ting som har betydning for en grønnere færgefart.

Grønne ambitioner, bedre økonomi i eldrift, samt adgang til nødvendige innovationsmidler fra EU’s Connection Europe Facility har alt sammen været drivende for Scandlines, da rederiet valgt en grønnere, hybridfærge-løsning for de to nybygninger til ruten Gedser-Rostock.

- Vi har som rederi en klar strategi om at udvikle os i en stadigt grønnere retning. Her var de to nye hybrid-færger M/F Berlin og M/F Copenhagen store skridt i den rigtige retning. Scandlines har en ambition om, at tage næste skridt ved at gå over til ren eldrift på færgerne mellem Rødby og Puttgarten i løbet af få år. Her er afskaffelsen af PSO-afgiften en nødvendig forudsætning for, at det regnestykke kan hænge sammen, så den politiske beslutning var vigtig, siger Søren Poulsgaard Jensen, adm. direktør i Scandlines og næstformand i Færgerederierne.

Du kan se Færgerederiernes nye kampagnefilm på Facebook. Dele af den vil over de næste uger blive lanceret i kortere bider med fokus på de enkelte rederier.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.063