23948sdkhjf

Mærsk taber næsten 10 mia. i Q3

Nedskrivninger og cyberangreb kostede på bundlinien.

A.P. Møller-Mærsk A/S’ regnskab for tredje kvartal 2017 viser fremgang i den underliggende drift, men nedskrivninger af værdierne i koncernens olie- og energidivision samt sommerens cyberangreb forpurrer det samlede billede af transportgigantens delårsrapport.

Samlet steg indtægterne i Mærsk-gruppen i Q3 2017 med 973 mio. dollars, cirka 6,25 mia. kr., til omkring 51,4 mia. kr. Heraf præsterede containerskibene i flagskibet Maersk Line en fremgang på 4,95 mia. kr. eller 14 procent i forhold til samme kvartal 2016, hvilket især skyldes de stigende fragtrater. Containerskibsdivisionen formåede således at skabe et overskud på cirka 1,4 mia. kr., hvor samme tal i Q3 2016 lød på et større underskud.

Dog var kvartalet også præget af visse andre faktorer, der trak regnskabet i den anden og forkerte retning.

Sommerens cyberangreb kostede anslået mellem 1,6 og 1,9 mia. kr. Herudover foretog koncernen store nedskrivninger af værdierne i olie- og energidivisionen – herunder særligt hos Maersk Drilling – hvilket bidrog til, at den samlede Mærsk-gruppe i årets tredje kvartal måtte notere et minus på dundrende 1,539 mia. dollars – omkring 9,9 mia. kr.

Hvor forventningerne til det samlede 2017-regnskab tidligere lød på et forventet overskud på 0,7 mia. dollars, venter koncernen nu ”et overskud” uden at specificere det yderligere.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078