23948sdkhjf

Toldkonferencen

SKAT og Told i Fremtiden - Præcisering af artikel i Transport-Tidende.

EU’s nye toldkodeks og den deraf følgende omfattende usikkerhed om konsekvenserne af digitaliseringen af toldbehandlingen var hovedtemaet, da Danske Speditører afholdt Toldkonference i 2015.

Usikkerheden var ikke blevet væsentligt mindre, da brancheorganisationens medlemmer 19. september mødtes på Hotel Munkebjerg ved Vejle på flere områder tværtimod.

For EU-Kommissionen har måttet erkende, at tidsplanen for indførelsen af det nye toldkodeks var helt urealistisk. I dag står det klart, at Toldkodekset ifølge forventningerne først er fuldt implementeret i 2025 fire år senere end oprindeligt planlagt.

Oven i kommer den omfattende krise i SKAT, der skal gennem en omfattende reform i de kommende år. Her skal der indføres en stribe af nye IT-systemer ikke bare på told-området.

Men deltagerne på Toldkonferencen fik i løbet af formiddagen indblik i den positive udvikling, der er i gang på området.

Udskydelsens af deadline for toldkodekset giver også bedre tid til gennemføre den store omlægning for både myndigheder og virksomheder. Og så tegner der sig så småt konkrete planer for, hvordan og hvornår Implementeringscenter for Told (ICT) under Skatteministeriet iværksætter digitaliseringen af toldområdet, og for indretningen af den nye Toldstyrelse.

Syv nye styrelser

Efter formanden for Danske Speditørers fagudvalg for Told, Allan Rishøj havde budt velkommen overlod han ordet til Programchef for (ICT), Mads Udby Olesen, der indledte Toldkonferencen med et kort overblik over udfordringerne og planerne på SKATS område.

- SKAT har som bekendt været udfordret på flere områder i de senere år, fordi en række opgaver ikke er blevet løst tilfredsstillende. Hele skatteforvaltningen er under pres og befolkningens tillid til SKAT har været faldende. Oven i kommer, en stadigt mere globaliseret økonomi, der ikke gør udfordringerne på skatteområdet mindre, sagde Mads Udby Olesen.

Der er som bekendt politisk fokus på problemerne. Det har resulteret i en omfattende genopretningsplan, der opdeler SKAT i syv helt nye styrseler med hver deres opgave.

Der skal ansættes 1.000 nye medarbejdere i skatteforvaltningen, og den samlede budgetramme for skattevæsenet er øget med 10 milliarder kroner frem til 2021.

- En stor andel af de IT-systemer, der gemmer sig under motorhjelmen hos SKAT stammer oprindeligt fra 70¹erne og 80¹erne. De er så siden udviklet ved knopskydning, og SKAT bruger i dag mere end 200 forskellige systemer, hvoraf størstedelen skal udskiftes inden for en overskuelig årrække, hvis de nye styrelser skal kunne løse opgaverne i fremtiden, sagde Mads Udby Olesen, der sammenlignede kompleksiteten i skattevæsenet SKAT med den man finder i de helt store globale koncerner.

Reorganiseringen af hele Skatteministeriets område betyder, at SKAT fra 1. juli næste år skal opdeles i syv nye styrelser , Gældsstyrelsen, Vurderingsstyrelsen, Motorstyrelsen, Toldstyrelsen, Skattestyrelsen, Administrations- og servicestyrelse, og Udviklings- og forenklingsstyrelsen.

Kunstig intelligens

Udviklings- og forenklingsstyrelsen står ikke bare for udviklingen af alle de nye systemløsninger og reorganiseringen af produktionen i skattevæsenet. Den skal samtidig stå for driften af de eksisterende systemer, der kun gradvist vil blive afløst over de kommende år.

Alene på Toldområdet drejer det sig om en række forskellige IT-systemer, der skal erstattes med tidsvarende og mere stabile IT-løsninger frem mod 2025.

- Kerneopgaverne for Udviklings- og forenklingsstyrelsen er drift og videreudvikling af eksisterende systemer, samtidig

med den skal stå for nyudvikling af nye IT-systemer. Desuden skal styrelsen sikre udnyttelse af de enorme mængder data, som skats systemer registrerer. Kun ved systematisk analyse af data bliver det muligt, at udnytte ressourcerne optimalt og dermed løse de opgaver, som borgere, virksomheder, institutioner og politikerne forventer vi løser, sagde Mads Udby Olesen.

Han fremhævede Told-området som et sted, hvor analyse af data ved hjælp af kunstig intelligens kan effektivisere toldbehandlingen og toldkontrollen til gavn for alle parter.

Projektstyring

Der skal investeres store summer i alle de nye og tidssvarende IT-systemer, der skal udvikles til de nye styrelser i de kommende år.

(I den oprindelige trykte artikel i Transport-Tidend, var der sat tal på antallet af told-relaterede systemer, der skal erstattes og angivet et løst overslag over projektomkostningerne på hvert system. ICT har efterfølgende oplyst, at »ICT forsat er ved at scope de enkelte projekter, hvorfor budgetrammen for de enkelte delsystemer endnu ikke er fastlagt.«)

Mads Udby Olesen gav et indblik i den proces, der går forud for udviklingen af nye IT-systemer. Første skridt er en oversigt over de data, der skal behandles og analyseres. Derefter skal de juridiske rammer for systemet og dets funktion fastlægges inden der udarbejdes procesbeskrivelser.

Først da kan udviklingen af et nyt it-system sættes i gang.

- Ved udviklingen af fremtidens toldvæsen er der stort fokus på kunderne. Derfor lægger vi også vægt på, at systemerne skal udvikles i tæt dialog med aktørerne på toldområdet. Forandringerne på toldområdet er uundgåelige. Derfor har alle parter en egeninteresse i at udveksle viden og erfaringer. Det vil vi udnytte til et tæt dialog, så vi kan skabe de bedst mulige resultater.

Løftet om tæt dialog fik en meget positiv modtagelse på Toldkonferencen.

Transport-Tidende bringer en mere detaljeret gennemgang af Mads Udby Olesen og underdirektør Preben Buchholtz Hansen, SKAT TOLD, præsentation af Implementeringscenter for Told og Toldstyrelsens udviklingsplaner frem til 2025 i næste nummer.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094