23948sdkhjf

Maritim Karrieredag i Frederikshavn

Unge skal opdage maritime uddannelsesmuligheder.

Maritime Network Frederikshavn (MNF) inviterer for andet år i træk unge og deres forældre til Maritim Karrieredag på Frederikshavn Havn 23. maj.

Her kan unge mellem 14 og 20 år blive klogere på, hvad der findes af uddannelses- og karrieremuligheder i den maritime branche, siger Christian Ørskov fra Orskov Yard, der også sidder i bestyrelsen hos Maritime Network Frederikshavn:

- Vi ønsker på dagen at vise hele paletten af muligheder, som en maritim uddannelse kan bære med sig. Både på kontoret, i produktionen og i serviceafdelingen. Vi har i Frederikshavn mange spændende maritime arbejdspladser med globalt perspektiv og gode karrieremuligheder både for piger og drenge, og det ønsker vi at give vores lokale unge og deres forældre et indblik i. Mange ved det måske ikke, men lønnen for ansatte i Det Blå Danmark, ligger faktisk væsentligt højere end gennemsnittet, siger Christina Ørskov.

Dagen er spækket med spændende aktiviteter mellem 15.30 og 19.30, hvor de besøgende kan opleve en række maritime virksomheder og møde andre unge under uddannelse. De kan også se nærmere på Skoleskibet Danmark og et af Forsvarets skibe. For de modige vil der være maritim action med brandøvelser, hvor man kan prøve en røgdykkerbane ved Nordjyllands Beredskabs Uddannelsescenter eller tage med MARTEC en tur i en fritfaldsbåd. Man kan også møde de maritime uddannelsesinstitutioner, lyder det fra MNF.

- Vi har folk stående klar ved indgangen til pier 3, som byder velkommen og udleverer kort med informationer om, hvilke virksomheder der holder åbent samt tider for shuttlebus med videre. Vi håber at få et stort fremmøde af interesserede unge og forældre, som vil snuse til mulighederne i det maritime erhverv, siger Christine Lunde, administrerende direktør i MARCOD, der er sekretariat for MNF.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.063