23948sdkhjf

Ystad skal på EU's landkort

Vil med på Baltic-Adriatic Corridor.

Ystad havn har netop været vært for en rundbordsdiskussion om europæisk transportpolitik om, hvordan den svenske havneby kan blive en del af den europæiske transportkorridor Baltic-Adriatic Corridor.

Ifølge Ystad Havn vokser trafikken kraftigt mellem Skandinavien og Østeuropa, hvilket særligt mærkes på færgeruten Ystad-Swinoujscie i Polen. Derfor havde Ystad Havn inviteret politikere fra Europa-Parlamentet, Polen, Sverige og Danmark til en diskussion om, hvordan den europæiske transportkorridor Baltic-Adriatic Corridor - som i dag slutter i Swinoujscie - kan forlænges til Ystad. Blandt deltagerne var Jeppe Kofod, gruppeformand for Socialdemokratiet i Europa-Parlamentet:

- Kigger man på kortet over transportkorridorer i EU, er det som om jerntæppet ikke rigtigt har løftet sig i Østersøen. De nuværende korridorer binder ikke Skandinavien, Baltikum og Polen tæt nok sammen. Dermed snyder vi os selv for vækst, arbejdspladser og investeringer. Derfor er det her et vigtigt initiativ, der vil gavne både i Ystad og på Bornholm, siger Jeppe Kofod.

Ifølge den svenske havn er trafikken mellem Ystad og Polen vokset kraftigt de seneste år. I 2016 blev der sat nye rekorder med blandt andet en stigning i antal lastbiler med 13 procent og gods med hele 16 procent. På grund af denne udvikling anser Ystad Havn, at den europæiske transportkorridor Baltic-Adriatic Corridor bør forlænges til Ystad og Skandinavien.

- Vi arbejder for, at trafikken mellem Ystad og Polen får højere prioritet i EU, og dagens diskussion var et skridt i den rigtige retning. Det vil være et vigtigt signal og betyde utroligt meget for vores region inklusiv Bornholm, hvis Baltic-Adriatic Corridor blev forlænget til Ystad og Skandinavien, siger Björn Boström, administrerende direktør i Ystad Havn.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.063