23948sdkhjf

Panalpinas resultat styrtdykkede

Større volumen, lavere indtjening.

Den schweiziske speditions- og logistikkoncern Panalpina har både haft et godt og et skidt første halvår af 2017 – alt efter hvor man vælger at rette opmærksomheden.

Minus på resultat

Hvis man kigger på selskabets faktiske regnskabstal, lød Panalpinas resultat før renter i årets tre første måneder på 16,4 mio. schweizerfranc (CHF) – svarende til omkring 113 mio. kr. Det var et fald på intet mindre end 31,7 procent i forhold til første kvartal 2016, hvor resultatet før renter lød på 24 mio. CHF.

Bruttoresultatet faldt med 9 procent til 332,7 mio. CHF mod 364,9 mio. CHF i samme periode 2016.

Plus på tonnage

Kigger man derimod på godsmængderne, så det anderledes positivt ud, siger Stefan Karlen, administrerende direktør i Panalpina:

- I årets første tre måneder lykkedes det os at overgå markederne med stigninger i volumen på 8 procent i luftfragt og 7 procent i søfragt. Som ventet forblev marginerne under pres, men de er langsomt ved at komme sig, eftersom vi oplevede en stigning i enhedsrentabiliteten i både luft- og søfragt sammenlignet med sidste kvartal af 2016, siger Stefan Karlen.

På forretningsområdet logistik faldt bruttoresultatet med 16 procent til 82,5 mio. CHF, hvilket især skyldtes omkostninger i forbindelse med, at selskabet har skillet sig af med flere lokationer.

- Eftersom de udfordrende markedsdynamikker forventes at fortsætte i 2017, er vi velpositioneret i markedet og forsigtigt optimistiske over, at vi kan fastholde den stærke vækst i volumen inden for luft- og søfragt og yderligere vinde markedsandele. I et markedsmiljø, hvor raterne i øjeblikket går op i stedet for ned som sidste år, forventer vi også at gøre fremskridt i yield-styring. En af vores topprioriteter er selvfølgelig fortsat at genskabe rentabiliteten inden for søfragt.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078