23948sdkhjf

System Transport solgt

Herning-selskabet skifter ejer.

Det Herning-baserede transportfirma System Transport A/S er solgt og skifter dermed ejer. Det oplyser selskabet i en skriftlig meddelelse.

Med virkning fra 6. april har stifter og ejer af System Transport A/S, John Øholt, besluttet at afhænde sit livsværk til selskabet System Transport Holding A/S, der blandt andre består af Tony Jakobsen og Industri Udvikling.

John Øholt skabte i 1979 System Transport med to kolleger, hvor de etablerede sig på Truelsensvej i Herning. John Øholt overtog senere hele ejerskabet af virksomheden, og siden har System Transport skabt en succesfuld forretning med afdelinger i blandt andet Polen og Tyskland.

John Øholt forklarer, at han som 70-årig mener, at tiden er ved at være inde til et ejerskifte:

- Det har været en spændende rejse med System Transport og en fantastisk tid i mit liv. Jeg er fyldt 70 år, og tiden går, og jeg synes faktisk, den går stærkere og stærkere, så derfor synes jeg, tiden er ved at være moden til et skifte på ejerfronten og på kommandobroen. Det har været vigtigt for mig, at System Transport og alle de dygtige medarbejdere bliver drevet videre af et stærkt og professionelt team, og det synes jeg, vi har fundet i Tony og Industri Udvikling. Det er folk med en stærk baggrund, både fagligt og økonomisk, der vil drive og udvikle virksomheden videre med kunden og medarbejderne i fokus, og det har jeg det rigtig godt med. Ligeledes er det vigtigt for mig at understrege, at jeg ikke går fra borde, men fortsætter i bestyrelsen af virksomheden og vil således fortsætte min gang i virksomheden, måske ikke dagligt, men jeg vil stadigvæk være tæt på og ikke længere væk end et telefonopkald, siger John Øholt.

System Transport A/S’ nye administrerende direktør, Tony Jakobsen:

- Jeg er meget glad og stolt over, at John Øholt har valgt at overdrage tøjlerne til os. Vi overtager en stor meget veldrevet virksomhed, og dette r vigtigt for mig at understrege, at System Transport skal videreføres i den ånd og den gode kvalitet, som man i dag kender System Transport for både over for vores kunder og vores dygtige medarbejdere, siger Tony Jakobsen.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.063