Fra Deutsche Bahn til HHLA
Den store tyske terminaloperatør HHLA har ansat Rüdiger Grube til at overtage posten som bestyrelsesformand i selskabet i stedet for Peer Witten, hvis embedsperiode slutter 21. juni 2017.
Rüdiger Grube kommer senest fra stillingen som topchef i Deutsche Bahn AG, hvorfra Grube for kort tid siden stoppede med øjeblikkelig virkning på grund af uenigheder med bestyrelsen.
Minister for økonomi, transport og innovation, Frank Horch, udtaler på vegne af Hamborg by, der ejer den største andel af HHLA:
- Rüdiger Grube er en fremragende logistikchef med en stor tilknytning til Hamborg, og vi er meget glade for at se ham overtage denne rolle. Hamborgs senat vil gerne takke Peer Witten for det engagement, han demonstrerede som bestyrelsesformand i HHLA, og anerkende hans succes og mange resultater. I løbet af sin embedsperiode over ti år noterede HHLA som Hamborg Havns største arbejdsgiver robust udvikling. Under Peer Wittens lederskab har bestyrelsen givet faklen videre til næste generation inden for HHLA’s bestyrelse, siger Frank Horch.