Cargo-vækst i Bruxelles
Forventer flere fragtfly-operationer.
Bruxelles Lufthavn har haft en god start på 2016. I årets to første måneder har lufthavnen noteret en vækst i luftfragtvolumen på 14 procent i forhold til samme periode sidste år. En vækst, der især kommer fra dedikerede fragtflyoperationer.
Lufthavnen forventer, at væksten fortsætter i de kommende måneder, og desuden at nye dedikerede fragtruter påbegyndes i 2017.