de Juniac: Moderniser jer!
Den internationale luftfartsorganisation IATA opfordrer nu luftfragtbranchen til at accelerere moderniseringen og at levere service af høj kvalitet.
Opfordringen fandt sted ved den nyligt afholdte World Cargo Symposium i Abu Dhabi – den 11. af sin slags, hvor organisationens administrerende direktør og genereldirektør, Alexandre de Juniac, sagde:
- At lytte til kunden har aldrig været vigtigere. Det er positivt, at luftfragten er i vækst. Men kunderne fortæller os, at de forventer mere. Komplicerede papirbaserede processer, der basalt set er de samme som i 1600-tallet, benyttes stadig i luftfragtbranchen i dag. Vores kunder betaler høje priser for luftfragt og de forventer med rette moderne processer og service af høj kvalitet, lød det fra Alexandre de Juniac.