Det er kun et par år siden Politiet investerede kraftigt flere og nye fotovogne til fartkontrol. Bestanden blev udvidet fra 25 til 100 fotovogne.

Det angiveligt betydet lavere gennemsnitshastigheder på vejene, og dermed mindsket risikoen for trafikulykker. Til gengæld er det helt sikker, at fotovognene har skæppet pænt i statskassen, hvor bødeindtægterne er sprunget i vejret.

Nu vil transport-, bygnings- og boligminister Ole Birk Olesen iværksætte et pilotprojekt, hvor en række af kameraerne fra politiets fotovogne flyttes over i faste stærekasser.

Argumentet er, at den bedste fartkontrol sandsynligvis opnås ved at kombinere brugen af mobile fotovogne med fastmonterede stærekasser på særligt trafiksikkerhedsbelastede strækninger.

Det er et af hovedbudskaberne i en ny rapport, som regeringens arbejdsgruppe om anvendelsen af fastmontreret hastighedskontrol netop har offentliggjort. Rapporten peger også på, at en række andre europæiske lande har meget positive erfaringer med, at bilisterne naturligt sætter farten ned det pågældende sted, når en stærekasse er monteret permanent – også næste gang, de passerer stærekassen.

Transport-, bygnings- og boligminister Ole Birk Olesen vil på den baggrund igangsætte et pilotprojekt, hvor 20 af kameraerne fra politiets mobile fotovogne bruges til at opsætte 20 fastmonterede stærekasser på farlige strækninger. Der vil blive skiltet i god tid før alle stærekasserne, så trafikanterne ved, at de bliver fotograferet, hvis de kører for stærkt.

- På baggrund af arbejdsgruppens anbefalinger er jeg ikke i tvivl om, at vi skal gentænke den måde, vi bruger automatisk fartkontrol. Udenlandske erfaringer viser jo, at en kombination af den mobile kontrol med fotovogne og den stationære kontrol – det vi i daglig tale kalder stærekasser – giver den bedste fartkontrol.

- Da vi ikke med sikkerhed kan sige, hvilken effekt stærekasserne vil have på de danske bilister, og hvordan kameraerne fra de mobile vogne vil fungere i stærekasser, herunder deres robusthed over for hærværk, starter vi med at overføre 20 kameraer fra fotovognene til stærekasser på de særligt farlige strækninger, siger Ole Birk Olesen og fortsætter:

Flere stærekasser?

- Hvis det som forventet viser sig, at stærekasserne har den ønskede effekt, nemlig den at folk letter foden fra speederen på farlige strækninger, kan vi skalere pilotprojektet op og omdanne endnu flere fotovogne til stærekasser.

Vejdirektoratet har kortlagt 44 vejstrækninger, hvor der typisk sker flest uheld i Danmark. De pågældende kommuner med de særligt udsatte vejstrækninger kan byde ind med et ønske om at få opsat stærekasser, og Vejdirektoratet vil på baggrund heraf sammen med Rigspolitiet tage stilling til, hvor stærekasserne opsættes. Regeringen vil starte med at sætte ind med stærekasser på de af Vejdirektoratet anbefalede strækninger.

- I tilrettelæggelsen af pilotprojektet vil vi have fokus på, at stærekasserne opstilles der, hvor der erfaringsmæssigt sker flest ulykker, og hvor den forebyggende effekt af stærekasserne derfor må forventes at være allerstørst, siger Ole Birk Olesen og fortsætter:

- Der skal nemlig ikke herske tvivl om, at hastighedskontrollen skal ske med det formål at forebygge ulykker – og ikke at skovle penge ind i statskassen.

Svensk forbillede

Det var SR-regeringen, der i sin tid valgte at indkøbe et massivt antal mobile fotovogne, der kræver uddannet personale, i stedet for at indkøbe stærekasser, som opstilles permanent på bestemte lokaliteter. Nu peger arbejdsgruppens rapport på, at Danmark med fordel kan indrette fartkontrollen ligesom i Sverige, hvor mobile fotovogne kombineres med stærekasser.

- Jeg er mest optaget af, at vi sikrer de bedst mulige forudsætninger for at forbedre trafiksikkerheden, og at vi samtidig får så meget som muligt ud af de eksisterende 100 kameraer i fotovognene, som blev indkøbt under SR-regeringen. Jeg synes, at vi her har fundet en god løsning, der kan opskaleres, hvis effekterne af stærekasserne som forventet viser sig at være positive, slutter Ole Birk Olesen.

Der blev for få år siden gennemført et lille dansk forsøg med stærekasser. Her blev mange af dem udsat for hærværk.

Fakta

Fotovogne er biler udstyret med et kamera, der fra vejsiden fotograferer alle forbipasserende, der kører for stærkt. Fotovognene betjenes af dertil uddannet personale. Fotovogne bruges til at foretage ikke-skiltet (uvarslet) hastighedskontrol på forskellige, udvalgte strækninger.

Fastmonteret ATK (stærekasser) er standere, der er opstillet permanent på bestemte lokaliteter. I pilotprojektet foreslås anvendt såkaldt stationær punkt-ATK, hvor stærekassen fotograferer forbipasserende, der kører for stærkt ved den pågældende enkeltlokalitet, f.eks. et kryds.

Siden indførelsen af fotovognene i hastighedskontrollen har der i den offentlige debat været sat spørgsmålstegn ved, om fotovognene i tilstrækkelig grad lever op til målsætningen om, at kontrollen skal udføres med det formål at forbedre færdselssikkerheden.

Regeringen har på den baggrund nedsat en arbejdsgruppe, der har set på, om der kan være færdselssikkerhedsmæssige fordele ved at benytte fastmonteret ATK (stærekasser) ved siden af politiets øvrige hastighedskontrol.

Pilotprojektet indebærer, at foreløbig 20 af kameraerne fra fotovognene monteres i stærekasser. Hvis erfaringerne fra pilotprojektet er positive, vil der kunne overføres yderligere kameraer fra fotovognene til stærekasser.