23948sdkhjf

Forbud ærgrer

DI kritisk over for forbud mod lange særtransporter.

En ny politisk aftale på Christiansborg lægger op til, at der fra og med 1. juli indføres spærretider for kørsel med særtransporter over 50 m i myldretiden fra kl. 6-9 og kl. 15-18. Ifølge det oplyste, gælder det E45 fra Hadsten til Kolding V og E 20 fra Kolding til Odense samt fra E 20 fra Skærup til Fredericia.

DI Transport kan godt forstå de følelser, som ligger bag aftalen, men ærgrer sig alligevel over indgrebet.

- Selv om de lange transporter kan virke voldsomme, så er særtransporter der jo for at løse et transportbehov for bl.a. den grønne industri, siger chefkonsulent Rune Noack, der omvendt er glad for, at forbuddet kun gælder de helt lange særtransporter over 50 m.

- Det har været vigtigt for DI Transport, at indgrebet ikke rammer alle særtransporter, da det ville øge omkostningerne og gøre det meget svært for transportvirksomhederne at levere bl.a. byggeelementer rettidigt til kunderne”, siger Rune Noack

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.063