23948sdkhjf

Søvejen kan udnyttes bedre

Der skal ses på rammebetingelserne, mener rederiforeningen.

Ifølge Danmarks Rederiforening kan søvejen udnyttes bedre i den samlede transportkæde.

Det kræver dog, at man får set på branchens rammebetingelser, lyder det fra Anne Steffensen, administrerende direktør i Danmarks Rederiforening:

- Søvejen har den nødvendige kapacitet til at aflaste det trængte vejnet i Danmark og Europa, som vi har talt om igennem rigtig mange år. Men transportskiftet lader vente på sig. Derfor er det tid til, at man nu får trimmet nærskibsfartens rammebetingelser, så vi bedre kan få indfriet de politiske målsætninger i EU. Et indre marked for søtransport er naturligvis bydende nødvendigt, siger Anne Steffensen og fortsætter:

- Nærskibsfarten gør rigtig meget godt, men det er svært at se et stort overflytningspotentiale i Danmark baseret på de nuværende rammebetingelser. Noget kan dog gøres ved at komme nærmere et egentligt indre marked for søtransport, samt via et bedre samarbejde i hele transportkæden. Arbejder alle på at optimere arbejdsprocesserne til gavn for det fælles produkt, kan det sætte skub i processen, siger direktøren i Danmarks Rederiforening.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078