Milliardtilskud til massefyring
Op mod 4000 ansatte i PostNord vil få en fyreseddel i de kommende to-tre år. Det fremgår af PostNord-ledelsens oplæg til den gennemgribende reform af det kriseramte statsejede dansk-svenske post- og logistikselskab.
Der bliver skruet voldsomt ned for brevservicen, hvor såkaldt basispost kun vil blive leveret én gang om ugen. Det sker fordi brevposten fremover skal håndteres via PostNords logistikinfrastruktur.
Et særligt hurtigt brevflow skal sikre, at det fortsat vil være muligt at få leveret breve næste dag. Leveringen af adresseløse forsendelser, som ugeaviser og reklamer vil ikke længere kunne leveres på bestemte dage.
Skatteyderne skal betale
Efter PostNord kom ud af 2016 med et driftsunderskud på 1,9 mia. svenske kroner er egenkapitalen tabt. Derfor kommer ejerne – den svenske stat (60 pct.) og den danske stat (40 pct.) formentlig til at skulle finansiere den store omstrukturering, der ifølge PostNord vil koste omkring tre milliarder svenske kroner (ca, 2,4 mia. danske kroner).
En stor del af penge skal gå til at kompensere de ansatte – heraf mange tidligere tjenestemandsansatte – der bliver fyret.
PostNords plan skal være fuldt gennemført inden udgangen af 2019.
- Når omstillingen af den danske virksomhed er gennemført, vil vi have en skalerbar og økonomisk bæredygtig produktionsmodel, som gør det muligt at opretholde postbefordringspligten med en lønsom brevvirksomhed selv med små brevmængder, siger Håkan Ericsson, PostNords koncernchef.
PostNord forudser ikke yderligere behov for støtte fra ejerne efter den danske omstilling. PostNord har ikke behov for tilskud fra ejerne til de aktiviteter, der ikke er omfattet af befordringspligten.
Privatisering
Det er det fortsatte fald i brevmængderne – der især tynger selskabets danske aktiviteter – der officielt er årsagen til krisen i PostNord. Allerede inden sammenlægningen i 2009 var både danske postvæsen og det svenske postvæsen i fuld gang med at udvikle logistikforretningen i direkte – men statsstøttet – konkurrence med private aktører.
Udsigten til et skatteyderbetalt redning vækker da heller ikke begejstring i de private selskaber, der konkurrerer med PostNord.
I Dansk Erhverv mener man, at tiden er moden til en privatisering af PostNord.
Hvis den danske stat vælger at tilføre PostNord mere kapital til virksomhedens omstillingsproces, skal det være under den klare forudsætning, at man sælger den danske andel af selskabet inden for få år, lyder det nu fra Dansk Erhverv.
- Uanset hvordan man vender og drejer det, så vil der blive tale om en forringelse af postservicen. Det er til skade for vores medlemmer. Det er også bekymrende, at PostNord nu melder ud, at man vil satse på blandt andet godsmarkedet. Det kan betyde mere unfair konkurrence på området i forhold til de private aktører. Unfair, fordi PostNord jo har skattekroner i ryggen, siger Jakob Tietge, fagchef i Dansk Erhverv.
Konkurrencekommisær
DTL – Danske Vognmænd er også stærkt kritiske overfor redningsplanerne.
- Det er som forventet, at skatteyderne nu kan imødese en forringelse af postservicen – og det samme gælder vores medlemmer. Men det værste er dog, at PostNord nu lægger op til, at man vil satse på godsmarkedet, og dermed vil gå målrettet efter at konkurrere på området i forhold til de private aktører. Det er selvfølgelig uacceptabelt, fordi der reelt er tale om unfair konkurrence, fordi PostNord som bekendt har skattekroner i ryggen. Ikke alene forringer man skatteydernes postleverancer – men bruger også deres penge til at skævvride markedet og udkonkurrere private aktører, siger Erik Østergaard, DTL-Danske Vognmænds adm. direktør.
Han sendte i sidste uge et brev til konkurrencekommissær Margrethe Vestager om sagen, og opfordrede hende til at gå ind i den.
- Sagen er jo principiel og 3 mia. er mange penge. Jeg synes sagen har en alvor og et omfang der kræver EU's kritiske blik og granskning, siger Erik Østergaard.
Kuldsejling
Udmelding fra PostNord vækker også alvorlig bekymring i brancheorganisationen ITD. Ikke mindst fordi PostNord vil ind på stykgodsmarkedet.
- Redningsplanen for PostNord må ikke skævvride konkurrencen i transport- og logistiksektoren, lyder det fra Carina Christensen, administrerende direktør i ITD, som fortsætter:
- Hvis man fra politisk hold giver PostNord en saltvandsindsprøjtning i den størrelsesorden, som der er tale om her, så vil det kuldsejle den danske transport- og logistikbranche. Nu kender vi ikke den endelige politiske løsning, men jeg frygter på mine medlemmers vegne, at vi pludselig står over for en ny spiller i markedet, der kan underbyde os alle med statens penge i ryggen. Det må ikke ske. Vi har derfor en klar forventning om, at transportminister Ole Birk Olesen følger sagen meget tæt og tager vores forbehold med ind i sagen, siger Carina Christensen.