K + N: Ny kroatisk aftale
Femårig kontrakt med METRO.
Kuehne + Nagel har indgået en fem år lang aftale med METRO Cash & Carry i Kroatien om driften af selskabets lager- og distributionsopgaver i Balkan-landet med effekt fra januar 2017.
Det oplyser Kuehne + Nagel i en skriftlig meddelelse, hvor Renata Čirjak, general manager for Kuehne + Nagel i Kroatien, udtaler:
- Vi er meget glade for at indgå i et langsigtet samarbejde med METRO Cash & Carry i Kroatien, som understreger vores ekspertise inden for levering af branchespecifikke logistikløsninger. Vores innovative lager- og distributionsservices vil tilføre værdi til METRO Cash & Carrys forsyningskæde, siger Renata Čirjak.