Banegods-fremgang i HHLA
Volumen steg med 8 procent.
Hos HHLA, Hamburger Hafen und Logistik AG, der blandt andet driver tre containerterminaler i Hamborg; Tollerort, Burchardkai og Altenwerder, viser de foreløbige ureviderede tal for 2016, at selskabet noterede fremgang på flere forretningsområder.
Især på de intermodale containertransportaktiviteter formåede selskabet med håndteringen af 1,4 mio. TEU – en fremgang på 6,8 procent - at øge aktiviteterne.
Hos HHLA’s jernbaneselskaber steg volumen med 8 procent til 1,1 mio. TEU.