23948sdkhjf

Nyt forretningsområde for Hirthals-værft

Nybygning til Hirtshals og nyt forretningsområde for Hirtshals Yard

I starten af februar ankom HG 236 "Milton" til Hirtshals Havn - HG 236 "Milton" er den seneste nybygning i Hirtshals i rækken efter HG 264 "Ruth" og HG 62 "Beinur". HG 236 "Milton" er designet af Vestvæftet i Hvide Sande og bygget af det polske værft PTS Ldt. i Stettin. Hirtshals Yard har fået opgaven med at færdiggøre og aptere det nye fartøj, og Hirtshals Yard bevæger sig dermed ind på et nyt forretningsområde. Værftet forventer, at fartøjet er klar til at blive taget i drift til juli.

Jan Woller siger om sit nye fartøj:

- Allerede da vi solgte den gamle Milton, gik jeg med planer om et nyt fartøj. Hirtshals Yard var med på den fra starten, da jeg luftede min ide om at færdigudruste den i Hirtshals. Vi har også mødt stor interesse og velvilje fra alle de lokale underleverandørerne, som vi mere eller mindre selv har fået lov til at udvælge. Med hensyn til at få fartøjet færdiggjort og udrustet ved Hirtshals Yard, så håber jeg, at andre fiskere i Danmark får øjnene op for, at sådanne opgaver godt kan løftes i Hirtshals.

Den nye HG 236 "Milton" er et kystfiskerfartøj, som skal bruges til at fange MSC-certificeret fisk og samtidigt skal der være mulighed for bæredygtigt pilkefiskeri. Fartøjet er desuden indrettet således, at Jan Woller også vil kunne deltage i rationsfiskeri efter industrifisk.

Byggeriet og ankomsten af HG 236 "Milton" understreger den positive tendens, som kendetegner fiskeriet i øjeblikket. I løbet af det sidste år er der ankommet flere nybygninger til Hirtshals Havn, og i 2016 oplevede havnen en større fremgang og vækst i det demersale fiskeri. Endnu et nyt fiskefartøj vil øge muligheden for at fortsætte denne fremgang, og ligeledes styrke fiskeriet i Hirtshals.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.062