Nyt gardin til K.S.T. Transport
Lastas i Hedensted har netop leveret denne nye toakslede Kel-Berg city gardintrailer til K.S.T. Transport ApS.
Traileren står på to 10-tons BPW-aksler med skivebremser, original BPW-luftaffjedring og med lift på første aksel. Den har Tridec tvangsstyring af bagerste aksel med stangsystem, traileren er XL-godkendt og har en tilladt totalvægt på 38.000 kg. Chassiset er opbygget med længdevanger opsvejset i I-profil med stærke tværvanger og forstærkninger.
Gardinet er opbygget med fast tag med presenning, 2.500 kg. Zepro-lifte med 2 m. liftplade, bund belagt med metalliseret ståldørk, 400 mm forstærkning indvendig i bund af forvæg, seks forskydelige sidestolper med bræddeholdere, alu-bræt monteret forneden og 16 træbrædder.
Traileren er leveret af Ivan Kristensen.