23948sdkhjf

Ny betænkning for europæisk luftfart

Dansk MP: "Sender stærkt signal".

Europa-Parlamentet har med et stort flertal netop vedtaget betænkningen ”An Aviation Strategy for Europe”.

Ifølge den danske europaparlamentariker Ole Christensen (S) sender betænkningen ”et usædvanligt stærkt signal om, at der skal europæisk lovgivning til, hvis luftens arbejdstagere også i fremtiden skal sikres bedre vilkår.

Et stop for pay-to-fly

Ole Christensen har som medlem af Europa-Parlamentets beskæftigelsesudvalg været ordfører på dele af rapporten, der omhandler sociale forhold.

I en skriftlig meddelelse fremhæver Ole Christensen fra rapporten især punkterne vedrørende et stop for 0-timekontrakter, pay-to-fly – hvor piloter selv betaler for de første mange flyvetimer samt brugen af falske selvstændige.

- Det er rigtig godt, at Europa-Parlamentet i dag har sat en tyk streg under, at vælger du som virksomhed at flyve i europæisk luftrum, skal du også tilbyde dine medarbejdere ordentlige løn- og ansættelsesforhold. Udover at sikre danske og europæiske arbejdstagere et anstændigt liv, giver det en hjælpende hånd til virksomheder, som gerne vil have ordentlige forhold for deres medarbejdere, siger Ole Christensen.

Han mener desuden, at mange af luftens arbejdstagere arbejder under horrible vilkår:

- Det er klart, at der opstår problemer, når du liberaliserer et område uden at tænke på de sociale forhold. Så får du problemer med social dumping, regelshopping og falske selvstændige. Det presser både de ansatte og de selskaber i branchen, som overholder reglerne, lyder det fra Ole Christensen, der fortsætter:

- Hvis vi kun har fokus på, at billetterne skal være billigere, så får vi en konkurrence mod bunden i forhold til løn og arbejdsvilkår. Hvis vi fortsat vil have ordentlige luftfartsselskaber, flyforbindelser og job af høj kvalitet i europæisk luftfart, skal vi gøre noget ved de her problemer, og det skal vi gøre nu - fagforeninger, flyselskaber, medlemslande og EU i samarbejde, siger Ole Christensen.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.062