23948sdkhjf

Femern A/S afleverer svar i Tyskland

Protester giver nye forsinkelser.

Femern A/S har i går afleveret svar på de 12.600 indsigelser, der blev rejst i forbindelse med den anden høring af Femern-tunnelen i Tyskland. Den tyske godkendelsesmyndighed har nu ansvaret for at bringe godkendelsesprocessen videre.

Og i Tyskland ventes der nye protester fra miljøorganisationer og andre arter, hvilket tyder på, at projektet kan blive forsinket i op til ti år på grund af langstrakte retssager, vurderer uafhængige kilder.

Femern A/S har i samarbejde med mere end 40 højt specialiserede rådgivningsvirksomheder, heraf 25 fra Tyskland, udarbejdet en ansøgning om tysk byggetilladelse af Femern-tunnelen på 14.000 siders teknisk dokumentation.

Fagfolk har fået ordet

Anerkendte tyske eksperter inden for miljø, sikkerhed og byggeteknik har udarbejdet grundlaget for ansøgningen. Desuden har tyske advokater med speciale i myndighedsgodkendelse af store infrastrukturprojekter gennemgået alle centrale dele af ansøgningen.

I sommeren 2016 blev ansøgningen om Femern-tunnelen for anden gang sendt i offentlig høring i Tyskland. Der indkom 12.600 indsigelser fra privatpersoner, myndigheder, lodsejere og miljøorganisationer.

Femern A/S og den tyske medansøger LBV Lübeck har sammen med 150 tyske og internationale eksperter arbejdet på at udarbejde grundige svar på alle de spørgsmål, der blev rejst i høringen.

-Femern-projektet er på plads på den danske side. Det er et på alle måder velforberedt, gennemanalyseret og veldokumenteret projekt. Politisk er projektet godkendt i Tyskland, men den administrative godkendelse fra myndighederne i Kiel mangler, siger Claus F. Baunkjær, administrerende direktør i Femern A/S.

Bolden på tysk banehalvdel

-Det er nu op til de tyske myndigheder at bringe sagen videre. Vi har dyb respekt for den tyske proces. Vi håber, at godkendelsesmyndigheden i Slesvig-Holsten også respekterer vores grundige arbejde og den indsats vi og vores mange tyske rådgivere har lagt for dagen, så processen kan bringes videre uden unødige forsinkelser. Det er Femern-projektet fuldt ud modent til efter mange års hårdt arbejde, tusindvis af siders dokumentation og to omfattende offentlige høringer i Tyskland. Her i Femern A/S holder vi alle vores ressourcer klar til at bistå vores tyske samarbejdsparter med hvad de måtte ønske", siger Claus F. Baunkjær.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.063