23948sdkhjf

Mindsteløn reguleres

Tre lande præciserer reglerne.

Tre europæiske lande har præciseret reglerne for mindsteløn og arbejdsvilkår ved kørsel i de pågældende lande.

 

Tyskland:

IRU oplyser, at gældende fra 1. januar 2017 er minimumslønnen pr. time ved udførelse af kørsel på tysk område – undtagen transitkørsel – steget fra 8,50 Euro til 8,84 Euro.

Holland:

IRU oplyser, at den kollektive overenskomst på transportområdet i Holland udløb den 31. december 2016.

Der er endnu ikke indgået en ny kollektiv overenskomst. Indtil dette sker, og der er udsendt meddelelse herom, skal minimumslønnen ved cabotagekørsel i Holland følge den hollandske lovgivning på 8,96 Euro pr. time.

Østrig:

IRU har oplyst, at de østrigske myndigheder har offentliggjort yderligere oplysninger om efterlevelsen af reglerne om udstationering i Østrig for transportsektoren i forhold til loven om mindsteløn.

Nærmere oplysninger kan læses på www.postingofworkers.at.

Krav:

Transportører skal følge den minimumsløn, der er angivet af den østrigske kollektive overenskomst, når der foretages følgende typer af transporter:

•Cabotagekørsel i Østrig

•Internationale transporter, der afsluttes i Østrig (godset aflæsses)

•Internationale transporter, der påbegyndes i Østrig (godset læsses i Østrig og aflæsses uden for Østrig)

Dokumentation:

Der skal ske forudgående registrering ved at udfylde et elektronisk skema, som afsendes til de østrigske myndigheder.

Følgende skal opbevares i køretøjet:

•En kopi af registreringsskemaet

•Dokumentation for social sikring

•Lønsedler

•Arbejdstilladelse for ansatte fra tredjelande

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.047