Ny Ekeri til AG Lagercenter
Lastas har netop leveret denne fabriksnye treakslede Ekeri bokstrailer med åbenbar side til AG Lagercenter ApS.
Traileren står på tre ni-tons SAF-aksler med tromlebremser og hæve/sænke-ventil samt sidemonteret lift på første aksel. Den er opbygget med chassis med længdevanger opsvejset i I-profil, stærke tværvanger og forstærkninger, underkøringskofanger og cyklistværn.
Boksen er opbygget med 40 mm boldmonteret fast tag, 4 mm stålplade monteret på forsmæk, ZHD-lift 2.500 kg. med stålliftplade 2.540 x 2.000 mm med alu-dørkplade på bagsiden, højre side i 32 mm glasfiberelement med 1,5 mm skureliste i aluminium 1.200 mm højde, side døre i 32 mm glasfiberelement der er fuld åbningsbar med 10 dørsektioner med 600 mm skureliste i bunden og rustrfi stanglukkere samt gulvkonstruktion i 52 mm imprægneret plankegulv og 12 mm finérplade som slidplade med 12 stk. Ekeri specialspændbånd.
Den er leveret af Jacob Jørgensen.