E-navigation skal styrkes
I dag mødtes Søfartsstyrelsens direktør Andreas Nordseth med Sydkoreas maritime generaldirektør for at gøre status på partnerskabet for e-Navigation og tale om fælles ambitioner.
Andreas Nordseth, direktør i Søfartsstyrelsen:
-Vi er glade for med samarbejdet med Sydkorea.. Vi håber også at kunne styrke vores koordination i internationale fora. Som to store og teknologisk udviklede søfartsnationer har vi fælles interesser i at bruge digitalisering til at drive kvalitetsskibsfart i den maritime verden fremad.
Danmark og Sydkorea indgik i 2014 en samarbejdsaftale om at udvikle e-navigation.
Konference styrker partnerskab
Konferencen ”e-Navigation Underway” har været med til at bane vejen for at sætte e-navigation og digitalisering af søfarten på dagsordenen. Konferencen afholdes tre steder i verden, henholdsvis Danmark, USA og Sydkorea. Den sætter fokus på muligheder og udfordringer og udgør samtidig et forum for erfaringsudveksling på området.