Nye ansigter hos BESKO A/S
BESKO har udvidet medarbejderstaben med 2 nye medarbejdere til hhv. Teknisk Support og Salg.
Torben Nielsen er 46 år og uddannet mekaniker hos Iveco Padborg. Han har siden 2002 arbejdet som mekaniker ved Lastas Noer Service i Toftlund, men er pr. 2/1 2017 startet som tekniker i BESKO Teknisk Support. Torben har erfaring med alle mærker og typer af tunge køretøjer, og har et dybt kendskab til både TEXA og Bosch diagnose, blandt andet via en lang række efteruddannelser. Han indgår i det fire mand store support-team, som hjælper BESKO´s værkstedskunder med alle problemer af teknisk karakter.
Ansættelsen af Torben Nielsen sker på baggrund af øget efterspørgsel efter teknisk support fra kunderne, samt en stigende mængde af uddannelsesaktiviteter hos BESKO.
Martin Wolff er 44 år og skal som nyansat salgskonsulent styrke salgsorganisationen på Sjælland, der i forvejen tæller tre Salgskonsulenter. Martin har en fortid som Salgskonsulent hos FTZ og senest Berner.