23948sdkhjf

Passagerrekord i Aalborg

Vækst på 50 procent siden 2008.

I 2016 betjente Aalborg Lufthavn 1.520.987 passagerer. Det var ikke alene en vækst i forhold til 2015 på 4,4 procent. Det var også første gang, lufthavnen betjente flere end 1,5 passagerer på ét år – og dermed passagerrekord.

For otte år siden nåede Aalborg Lufthavn ligeledes en milepæl, da den nordjyske lufthavn for første gang betjente 1 mio. passagerer på ét år. Siden da er antallet af direkte rejsemål vokset fra 13 til over 40 – og antallet af passagerer altså med 50 procent.

Ifølge direktør i Aalborg Lufthavn, Søren Svendsen, skyldes stigningen den stærke og kontinuerlige vækst i chartertrafikken samt massiv fremgang i indenrigstrafikken:

- Fjorten måneder i træk har indenrigstrafikken mellem Aalborg og København vist fremgang. Det har givet et år med ekstraordinær vækst i indenrigstrafikken, hvor SAS og Norwegian konkurrerer på prisen, og derved skaber flere rejsende til København. En undersøgelse viser også, at 40 procent af de, der rejser fra Aalborg til København, tager turen videre ud i verden. Væksten i Københavns Lufthavn er derfor også til stor gavn for udviklingen i Aalborg Lufthavn, da de mange rejsemuligheder giver et større antal indenrigsrejsende fra Aalborg. Oveni dette er danskernes rejselyst stadig upåvirket stigende, som også kan ses på det høje antal charterrejsende i 2016, siger Søren Svendsen.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.063