Krone sætter prisen op
Skyldes stigende råvarepriser.
Den tyske trailerproducent Krone har fra årsskiftet valgt at forhøje sine priser med i gennemsnit 3,6 procent.
Virksomheden begrunder prisstigninger med øgede udgifter til råstof- og energipriser samt at euroen har udviklet sig negativt i forhold til USD.
Disse forhold gør ifølge Krone, at priserne på aluminium, stål, råolie og gas viser en massivt stigende kurve.
Prisstigningerne vil ramme forskelligt på de enkelte produkter i sortimentet – alt efter hvor råstofkrævende de er.