Ordrebølge før lukketid?
Vestas kunne slutte 2016 i ordreregn.
Vindmølleproducenten Vestas kunne annoncere en lang stribe ordrer i dagene op til årsskiftet. Ikke mindst fra USA, hvor der hersker usikkerhed om den kommende præsident Donald Trump, vil opretholde den nuværende føderale støtte til investeringer i grøn energi.
Også i Kina – der er et gryende marked for Vestas – har regeringen varslet en reduktion i statsstøtten til klimavenlige energialternativer.
På plussiden for vindmøllegiganten tæller, at en lang række nye vindenergiprojekter i 2016, ser ud til at kunne producere el til priser, der kan konkurrere med fossile og klimaskadelige alternativer som olie og kul.