HR-direktør forlader CPH
HR-direktør i Københavns Lufthavn, Thomas Kolber, forlader selskabet med udgangen af januar 2017, hvor han i stedet tiltræder stillingen som Chief HR Officer i Nets A/S.
Det oplyser CPH i en skriftlig meddelelse.
Thomas Kolber:
- Jeg har virkelig fået CPH i blodet, og jeg har haft nogle fantastisk spændende år, hvor jeg har haft god mulighed for at bidrage til lufthavnens rivende udvikling. Derfor har det været en vanskelig beslutning at forlade Københavns Lufthavn. Men nu er jeg blevet tilbudt et job, hvor jeg får et mere internationalt ansvar i en helt anden branche. Det er en udfordring, jeg ikke har kunnet sige nej til, siger Thomas Kolber.
Indtil CPH finder en ny HR-direktør, overtager administrerende direktør Thomas Woldbye ledelsen af HR-organisationen.