Citygardin til Silkeborg Fragt
Toakslet Kel-Berg.
Silkeborg Fragt ApS har netop hentet denne nye toakslede Kel-Berg citygardintrailer hos Lastas i Hedensted. Trailerne står på to 10 tons SAF-aksler med skivebremser, original SAF-luftaffjedring med lift på første aksel og den er opbygget med længdevanger opsvejset i I-profil. Traileren er XL-godkendt og har en tilladt totalvægt på 38.000 kg.
Gardinet er opbygget med fast tag med presenning og Zepro lifte 2.500 kg med 2 m liftplade monteret. Bunden er belagt med 28 mm hårdttræsplanker, seks forskydelige sidestolper med bræddeholdere og 24 brædder, indvendig træplade på front i en højde på 1.200 mm og Tridec tvangsstyring af bagerste aksel med stangsystem.
Traileren er leveret af Jan Bertelsen.