23948sdkhjf

Gode takter og nyt udsyn

Rederiforening ser positivt på regeringsgrundlag.

Frihandel, eksport og globalisering. Danmarks Rederiforening ser mange gode takter i Trekløver-regeringens nye regeringsgrundlag, som samtidig taler krystalklart om vækstintentionen i forhold til det Blå Danmark, mener Danmarks Rederiforening.

-Vi bliver rigere ved at handle med andre.” Det står der i præamblen til Trekløverregeringens nye regeringsgrundlag. Dermed slår den nye regering meget klart tonen an: Danmarks velstand skabes globalt – og derfor skal vi også tænke globalt, når det gælder Danmarks politiske indsats.

Det er godt nyt for det Blå Danmark, at det nye trekløver vil favne både globalisering og en stærkere international indsats, for det er i sidste ende i samhandlen med andre, at vores velstand løftes. Eller som regeringen skriver det: ”Regeringen vil arbejde aktivt for at øge dansk eksport med yderligere udbredelse af danske styrkepositioner”.

Det er der ifølge Anne H. Steffensen, adm. direktør i Danmarks Rederiforening også brug for, så den nye regering forholder sig aktivt til udviklingen i verden omkring os.

-Jeg glæder mig over, at den nye regering meget klart har øje for, at frihandel og stærke internationale relationer er fuldstændig afgørende for Danmark. Der er tydeligvis globale og europæiske politiske strømninger, som peger modsat, men dem kan vi kun adressere ved en aktiv indsats. Samtidig er det godt, at der også er fokus på de grupper, som risikerer ikke at få del i gevinsterne. Det er nødvendigt for at sikre fortsat bred opbakning til frihandel i Danmark og andre lande, siger Anne H. Steffensen.

Regeringen satser på det Blå Danmark

Der er således mange gode takter i regeringsgrundlaget, hvor erhvervslivets vilkår har stort fokus. Det gælder således også det Blå Danmark, som nævnes eksplicit i regeringsgrundlaget:

Danmark er og har historisk været en stærk international spiller på det maritime område. Og det såkaldte Blå Danmark står for knap 25 pct. af Danmarks samlede eksport og bidrager med både vækst og beskæftigelse. Regeringen ønsker at styrke Det Blå Danmarks internationale konkurrenceevne og understøtte forudsætninger for, at Danmark også i fremtiden er en stærk maritim nation, står der at læse i det nye regeringsgrundlag.

-Det er en vigtig melding for søfarten. Vi har jo et maritimt vækstteam undervejs, som den nye Trekløver-regering tydeligvis er klar til at sætte handling bag. En af forudsætningerne for, at rederierne og det øvrige Blå Danmark fortsat kan bidrage til vækst og udvikling i hele landet er konkurrencedygtige vilkår. Så det ligger lige for, at den nye regering sætter handling bag intentionerne ved eksempelvis at få udvidet sømandsskatten til at omfatte hele offshore området, siger Anne H. Steffensen.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078