Nyt gardin til L.M. Transport
L.M. Transport, Ans A/S har netop hentet denne fabriksny fire-akslede Kel-Berg gardintrailer med truckbeslag hos Lastas.
Den står på fire ni-tons SAF-aksler med skivebremser og original luftaffjedring. Første og fjerde aksel er løftbar, og fjerde aksel er selvstyrende. Den er XL-godkendt og har en tilladt totalvægt på 48.000 kg. Traileren er opbygget med letvægtschassis med længdevanger opsvejset i I-profil af St.52-3 med cyklistværn i højre side og truckbeslag i bag.
Gardinet er opbygget med 400 mm manuelt hævetag med pumpe, trin i venstre side i bagende, fire binderinge i for- og bagende, 13 sæt 2,5 tons binderinge i kantskinne og 3x6 styk 80 x 50 mm sokler der flugter på tværs, seks forskydelige sidestolper med bræddeholdere og 24 brædder, og bunden er belagt af 28 mm hårdttræsplanker.
Traileren er leveret af Jan Bertelsen.