Frode Laursen udvider i Finland
I løbet af 2017 forventer Frode Laursen A/S at påbegynde byggeriet af et 10.000 kvadratmeter stort logistiklager på en nyerhvervet grund i Kerava, Finland.
Det oplyser selskabet i en skriftlig meddelelse.
Med købet af en byggegrund på 73.000 kvadratmeter forventer Frode Laursen på sigt at skabe 80-100 nye arbejdspladser i den finske by. Fuldt udbygget giver den store grund mulighed for i alt at etablere 36.000 kvadratmeter lager.
Anders Balle, direktør i Frode Laursen:
- Kerava er valgt, fordi byen ligger fantastisk godt i forhold til motorvejsadgang. Desudenhar det haft afgørende betydning med en beliggenhed tæt på havneområdet i Helsinki oglufthavnen i Vantaa, og ikke mindst de store dagligvaregrossisters centrallagre, der alleligger inden for en radius af 20 km. Vi har samtidig haft et godt forhold til Kerava Kommune lige siden vores første etablering i Kerava i 2007. Vi mærker en stor interesse fra såvel eksisterende som potentielle kunder for vores 3 PL-løsninger i hele Norden, herunder også Finland. Derfor har vi nu også i Finland sikret vores ekspansionsmuligheder ved at købe den nye grund, siger Anders Balle.