23948sdkhjf

Styr på tolden

Cloudbaseret toldløsning fra Lector sikrer let integration med ERP-systemer og SKAT’s toldsystem.

Når en række danske virksomheder importerer og eksporterer varer, så anvender de cloud-løsningen Logistics Trading Services (LTS) fra konsulentvirksomheden Lector.

Den mest prominente bruger er tekstilgiganten Bestseller, som Lector har udviklet toldsystemet til.

- Vi har oprindeligt udviklet LTS i tæt samarbejde med Bestseller, der løbende har behov for at håndtere et stort antal toldbehandlinger. Erfaringerne herfra betød, at vi med held har kunnet markedsføre LTS til en række im- og eksporterende virksomheder, fortæller salgschef Per Søndergaard fra Lector, der har base i Charlottenlund nord for København.

Nu retter Lector kikkerten mod en ny kundegruppe – de danske transportvirksomheder, der varetager toldbehandlingen på vegne af deres kunder, og specielt med eksport til europæiske lande uden for EU, herunder Norge og Schweiz.

- Vi mener LTS er en oplagt og økonomisk attraktiv løsning til de virksomheder i transport- og logistikbranchen, der udfører toldbehandling for deres kunder. Fordi LTS er en web-baseret cloud-løsning, som ikke kræver omfattende integration med brugerens egne IT-systemer, og dermed undgå store investeringer i hardware, siger Per Søndergaard.

LTS i praksis

Logistics Trading Services (LTS) er en standardløsning til håndtering af toldprocesser i forbindelse med ind- og udførsel af varer. LTS kan også håndtere toldlager/toldoplag.

LTS understøtter ifølge Lector hele processen fra import af varer fra lande uden for EU, toldoplagsregnskab og til salg til lande inden- eller uden for EU.

LTS henter automatisk data fra kundens ERP-system, der leverer det nødvendige datasæt til LTS via en adapter/interface, som LTS stiller til rådighed. Dette giver en række store fordele, ikke mindst overblik og langt mindre fejlmargen i forhold til bl.a. rapportering, kontrol af angivelsesprocessen, samt præference regnskab, og kontrol af importspecifikationer m.m.

Toldoplag

For de kunder, der anvender toldlager, varetager LTS naturligvis håndteringen af alle processerne, så betalingen af told først sker ved salg af varen til lande inden for EU, samt betaling af dobbelt told undgås ved eksport til tredjeland.

LTS opfylder de omfattende dokumentationskrav, der er til virksomheder, som anvender toldoplag og sikrer, at disse overholdes.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.063