23948sdkhjf

Tysk ordre til maskinproducent

Hoegild får fodfæste på det tyske marked.

Maskinproducenten Hoegild ApS i Sørvad har netop sikret sig en ordre på fire fodermaskiner til en tysk kunde. Der er tale om to ombyggede brugte fodermaskiner og to helt nyproducerede fodermaskiner fra Hoegild.

Det skriver Dagbladet Holstebro-Struer.

De fire fodermaskiner skal forsyne omkring 3000 køer fordelt på tre gårde med foder.

- Det er kæmpe stort for os. Både ordren i sig selv, men også de perspektiver det giver. Det kan på længere sigt skabe mange ordrer for os, hvis vi får opbygget et godt renomme i Tyskland, siger stifter og indehaver Johnny Høgild Pedersen, der startede Hoegild ApS for to år siden.

Indtoget på det tyske marked skal ses i lyset af, at tyske producenter af fodermaskiner har en global markedsandel på 60-70 procent.

Den unge Sørvad-virksomhed eksporterer i forvejen til Sverige, Norge og Finland.

Johnny Høgild Pedersen oplyser at flere tyske kunder har vist interesse for virksomhedens fodermaskiner.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.063