23948sdkhjf

Slut med papirer i førerhuset

Teknikken hjælper.

              

PTV Group, der har specialiseret sig i software til avanceret logistik indenfor transport-sektoren, har indgået en aftale med den nordjyske virksomhed, Paper-Less ApS, der har et ambitiøst mål: De vil digitalisere den danske transportbranche.

Paper-Less er stiftet af en række aktører fra transportbranchen, der tilsammen har 103 års erfaring fra branchen. Blandt dem er Christian Johnstad Møller, der har over 16 års erfaring indenfor transportbranchen, bl.a. som speditør i både ind- og udland.

-PTV Group har nogle rigtig gode og avancerede løsninger indenfor software-logistik, og det er derfor, vi har valgt deres software, PTV xServer, til vores digitale platform. Jeg har før samarbejdet med PTV Group om blandt andet flådestyring, da jeg arbejdede i udlandet. Derfor var PTV det naturlige valg, siger direktør Christian J. Møller, Paper-Less.

30 års konstant forskning

PTV xServer, der nu er indarbejdet i virksomhedens transportsoftware, består af logistiske og geografiske funktioner, som udvider mulighederne betragteligt, når et transportvirksomhed integrerer programmet i sin egen software. Omvendt geokodning af adresser, nøjagtig beregning af afstande og udregning af vejafgifter er blot nogle af faciliteterne i PTV xServer.

Der står 30 års konstant forskning, udvikling og feedback fra kunder bag udviklingen af PTV xServer. Paper-Less benytter blandt PTV Groups funktioner omkring kortmateriale og på trailer-styring.

-Der er rigtig mange funktioner, og et godt eksempel er, at xServer f.eks. også tager højde for brohøjder, siger Christian J. Møller.

Transport Tidende på mobilen:

Download Transport Tidendes gratis app i App Store eller Google Play

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.079