CLdN opruster i Hirtshals
Efter at have besejlet Hirtshals Havn i otte måneder vælger rederiet CLdN at styrke ruten mellem Zeebrugge og Hirtshals, og samtidig åbner CLdN en rute mellem Rotterdam og Hirtshals. Med udvidelsen af CLdN's trafik på Hirtshals Havn bliver der nu direkte sejlads i begge retninger mellem Göteborg og Hirtshals, og Hirtshals og Benelux.
Ved hjælp af forbedringen af ruten og den højere frekvens mellem Hirtshals og Benelux er CLdN med til at efterkomme de løsninger, som transportmarkedet efterspørger. Ankomst- og afgangstider i Hirtshals giver en god sammenhæng med Color Lines og Fjord Lines transport til Norge og Smyril Lines transport til de nordatlantiske destinationer.
Den højere frekvens på Hirtshals Havn giver CLdN et eftertragtet produkt at tilbyde transportbranchen og erhvervssektorerne i Skandinavien og det vestlige Europa. Forbindelserne ud af Hirtshals til både Zeebrugge og Rotterdam giver et effektiv transporttilbud mellem Norge, Sverige, Nordjylland, Færøerne og Island, og Benelux, Storbritannien, Frankrig, Portugal og Spanien, idet CLdN har ruter videre fra Zeebrugge og Rotterdam langs Europas vestkyst.
Den nye rute giver nordjysk erhvervsliv flere, hurtigere og mere effektive transportmuligheder til en lang række destinationer i det vestlige Europa. Samtidig bliver Hirtshals et vestskandinavisk omdrejningspunkt for ro/ro- og containertrafik.
Sejlplan
CLdN har fra og med uge 44 følgende trafik på Hirtshals Havn:
Rotterdam / Hirtshals
Afgang Hirtshals Ankomst Rotterdam Afgang Rotterdam Ankomst Hirtshals
Lørdag kl. 01.00 Mandag kl. 7.00 Torsdag kl. 17.00 Fredag kl. 23.00
Zeebrugge / Hirtshals
Afgang Hirtshals Ankomst Zeebrugge Afgang Zeebrugge Ankomst Hirtshals
Søndag kl. 23.00 Tirsdag kl. 6.00 Fredag kl. 22.00 Søndag kl. 21.00
Göteborg / Hirtshals
Afgang Hirtshals Ankomst Göteborg Afgang Göteborg Ankomst Hirtshals
Lørdag kl. 01.00 Lørdag kl. 8.00 Søndag kl. 16.00 Søndag kl. 21.00