23948sdkhjf

Skibsfartens klimaaftryk til debat

Optakt til miljømøde.

Som optakt til klimatopmødet COP22 i Marrakesh inviterer Rederiforeningen og den grønne tænketank CONCITO den 3. november til debat med klimaminister Lars Christian Lilleholt. Arrangementet er åbent, men der er et begrænset antal pladser, så tilmelding er påkrævet.

Under COP21 i Paris blev det slået fast, at alle sektorer skal bidrage til at begrænse den menneskeskabte globale opvarmning. Det gælder også den globale skibsfart, som tegner sig for omkring 2,2 pct. af verdens samlede CO2-udledninger.

Med COP22 i Marrakesh for døren inviterer CONCITO og Danmarks Rederiforening derfor til debat d. 3. november kl. 11.45-13.45 hos Danmarks Rederiforening på Amaliegade 33.

Her tages der hul på debatten om, hvordan vi begrænser transportsektorens og ikke mindst skibsfartens udledninger, så sektoren kan levere sit fair bidrag til at opfylde FN’s målsætning om højst 2 graders global temperaturstigning.

-Parisaftalen sætter en klar retning for det globale klimasamarbejde. Vi skal nu sikre en ambitiøs implementering af aftalen, hvor alle bidrager, og hvor alle sektorer er med. Der er derfor brug for en international klimaregulering af skibsfarten i IMO. Det skaber samtidig gode muligheder for Det Blå Danmark, hvor vores virksomheder er med helt i front i den grønne omstilling af sektoren, siger Lars Christian Lilleholt, energi-, forsynings- og klimaminister.

Ønsker bindende køreplan

Danmarks Rederiforening ønsker, at skibsfarten omfattes af en konkret og bindende – og ikke mindst global – CO2-køreplan. Det bør ske via FN’s søfartsorganisation, IMO.

-Skibsfarten skal levere sit fair bidrag til at begrænse klimaudfordringerne, og det nødvendiggør en global aftale i IMO. Skibsfarten blev ikke omfattet af COP21 i Paris. Med COP22 lige om hjørnet er det mere relevant end nogensinde at diskutere skibsfartens klimaaftryk, siger adm. direktør i Danmarks Rederiforening Anne H. Steffensen.

I tænketanken CONCITO er man enig i, at der er behov for, at der for alvor bliver taget fat i skibsfartens udledninger på globalt plan.

-Udledninger fra skibsfarten er et af de områder, vi endnu ikke har fået verden til at samles om. Efter klimaaftalen i Paris sidste år er der ellers for alvor kommet fart på den globale grønne omstilling, og der er opnået enighed om konkrete indsatser på en række andre vigtige områder. Nu er tiden også kommet til, at vi for alvor skal få taget fat på at skibsfarten, siger CONCITO-direktør Christian Peter Ibsen.

 

Transport Tidende på mobilen:

Download Transport Tidendes gratis app i App Store eller Google Play

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.063