OX2-bestilling til Vestas
41 turbiner til Lehtirova.
Det svenske vindkraftselskab OX2 har placeret en ordre hos danske Vestas på 41 styk V126-3.45 MW-turbiner til OX2’s største vindkraft-projekt nogensinde.
De 41 turbiner er til Lehtirova-vindfarmen på grænsen mellem de to svenske kommuner Gällivare og Pajala, og bestillingen inkluderer Vestas’ afisning-system, der ifølge Vestas sikrer en vedvarende og stærk turbine-ydeevne i kolde klimaforhold.
Paul Stormoen, managing director hos OX2 Wind:
- Med Lehtirova-vindfarmen styrker vi yderligere vores langvarige forhold med Vestas såvel som vores markedsposition i Nordeuropa som en ledende udvikler og EPC-leverandør, siger Paul Stormoen.
Det er tredje gang i 2016, at OX2 bestiller turbiner hos Vestas.