DHL vokser på nyt marked
Sidste år etablerede pakketransportøren DHL sig i Østrig og starten har været meget positiv, oplyser koncernen.
-Det er på et år lykkedes os at få infrastrukturen på plads, så alle postnumre i Østrig bliver betjent, siger en tilfreds Günther Birsting, chef for DHL Paket Austria.
DHL er i gang med at opbygge et transportcentrum i Graz, der skal betjene den sydlige g sydøstlige del af Østrig og dermed aflaste hoved-hub’en i Wien-Liesing, hvor DHL råder over 30.000 kvm., der fremover skal betjene Wien med opland.
For øjeblikket råder DHL over 1900 pakkeleveringssteder og det skal i indeværende år udbygges til 2000.
Koncernen planlægger yderligere hubs i Østrig i de kommende år, så nettet bliver mere finmasket.
Transport Tidende på mobilen:
Download Transport Tidendes gratis app i App Store eller Google Play