Tipanhænger til Henrik
Kel-Berg-levering fra Lastas.
Henrik’s Transportfirma har netop fået leveret denne fire-akslede Kel-Berg tipanhænger fra Lastas i Hedensted.
Traileren leveres med fire ni-tons SAF-aksler med skivebremser og original luftaffjedring med hæve/sænk. Den er opbygget med længdevanger opsvejset til I-profil i kvalitetsstål med kraftige tværvanger og forstærkninger.
Traileren leveres med 500 mm alusider monteret i fuld højde på 1.800 mm, rustfri bund i anhængeren og kornlem i bagsmæk. Desuden er der monteret gangbro på for- og bagsmæk i gitter.
Den er leveret af Jan Bertelsen.