Vandvirksomhed indgår USA-aftale
Nissen Energiteknik henter aftale med vigtige aktører i spildevandsbranchen i USA.
Nissen Energi Teknik i Skanderborg kunne for nyligt notere en ordre på levering af et gasmotoranlæg til et stort spildevandsrensningsanlæg i byen Downers Grove i delstaten Illinois i USA.
- Vi er enormt glade for at kunne underskrive en aftale til en værdi på 3 mio. kr. Det viser, at vi er ved at få et godt fodfæste på det amerikanske marked, siger Thorvald Pedersen, administrerende direktør i Nissen Energi Teknik til metal-supply.dk.