23948sdkhjf

Udfordringer skal løses

Maritim sikkerhed og vækst i Arktis til debat.

2.000 repræsentanter for regeringer, erhvervsliv, forskning og civilsamfund har været samlet til Arctic Circle i Reykjavik.

-Sikkerhed til søs er en forudsætning for vækst i Arktis, hvor shipping er vitalt for – og ofte den eneste – infrastruktur, udtalte Andreas Nordseth, direktør i Søfartsstyrelsen.

Søfartsstyrelsen arrangerede en event for Det Blå Danmark , hvor Andreas Nordseth talte om maritim vækst og sikkerhed i Arktis sammen med minister for infrastruktur i Grønlands Selvstyre Knud Kristiansen, direktør i Rederiforeningen Anne Steffensen, og chefen for 1. eskadre og repræsentant for Arktisk Kommando, kommandør Lars Henrik Hansen.

-Vi skal løse udfordringer ved at samarbejde internationalt, som vi f.eks. har gjort med IMO’s polarkode. Fremover bliver det vigtigt at skabe en holistisk tilgang til ocean governance, hvor vi samtænker vores brug af havet f.eks. shipping, fiskeri, minedrift og turisme med miljøbeskyttelse, siger Andreas Nordseth.

Polarkoden træder i kraft den 1. januar 2017 og indfører et internationalt regelsæt for skibe, der sejler til polare områder. Med koden stilles der globale krav til skibes konstruktion og udstyr, miljøbeskyttelse, sejladsplanlægning og besætningskompetencer.

Transport Tidende på mobilen:

Download Transport Tidendes gratis app i App Store eller Google Play

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.064