Post Danmark taber voldgiftssag
Jørgen Jensen Distribution A/S, Ikast, får medhold af Voldgiftsret i at, Post Danmarks ophævelse af samarbejdsaftale, var uberettiget.
Det oplyser Jørgen Jensen Distribution A/S i en pressemeddelelse.
Post Danmark ophævede den 13. marts, 2015 en samarbejdsaftale med Jørgen Jensen Distribution A/S. Det skete med øjeblikkelig virkning. Ophævelsen kom efter at, Jørgen Jensen Distribution A/S igennem mere end 30 år, havde distribueret Post Danmark gods i Midt- og Vestjylland. Først for Transportgruppen, siden for Post Danmark, der opkøbte Transportgruppen for nogle år siden.
Ophævelsen blev indbragt for en Voldgiftsret, som altså nu har givet Jørgen Jensen Distribution A/S ret i, at ophævelsen af samarbejdsaftalen var uberettiget.
Post Danmark skal herefter erstatte det tab Jørgen Jensen Distribution A/S har lidt i forbindelse med ophævelsen af samarbejdsaftalen. Størrelsen af den erstatning Post Danmark skal betale, fastsættes senere på året.
Direktør Anders Borg udtrykker tilfredshed med Voldgiftsrettens afgørelse og udtaler, at ophævelsen har kostet Jørgen Jensen Distribution A/S et betydeligt beløb.
- Vi har arbejdet hårdt, for at skabe balance i vores drift i den forløbne tid. Heldigvis har vi et godt kunde underlag, så vi ser lyst på fremtiden, siger direktør Anders Borg.
JJD er en mellemstor transport- og logistikvirksomhed med veludbygget lagerhotel, vi har afdelinger i Ikast og Karlslunde.
Vi dækker hele Danmark med dag-til-dag transporter, og vores ca. 100 engagerede medarbejdere yder Danmarks bedste service, hvor vi gør en forskel.